04. March 2010
af Dennis Jul Bolding
Ansøgningsfristen til næste års patruljekursus i Jægerkorpset nærmer sig. Optagelsesprøven foregår over to dage i Jonstrup i slutningen af august og følges op af en række forkurser, som klæder kursisterne på til strabadserne i februar 2010.
Af Dennis Jul Bolding
Forkursus giver kursisterne et indblik i, hvilke færdigheder de skal have for at begå sig på patruljekurset. Samtidig er det en forsmag på nogle af de fysiske udfordringer, de kommer til at møde. Programmet veksler mellem foredrag og teori med praktiske øvelser i blandt andet afstandsbedømmelse, kortlæsning og sanitetstjeneste. Alt sammen krydret med en god del fysisk afprøvning. Orientering fylder en meget stor del af programmet, fordi det er noget af det vigtigste at kunne for at gennemføre patruljekurset.
Klokken er 18.30, da EF som sidste mand dukker op på det aftalte mødested. Ovre bag lastbilerne har nogle af de andre kursister allerede ligget i soveposen i snart to timer.
- Jeg ledte efter den ene post i næsten en time. Jeg angreb den fra flere forskellige vinkler, men jeg kunne bare ikke finde den, siger EF ærgerligt. Der bliver kun tid til en lynvisit i posen for hans vedkommende. Fordi han var den sidste til at komme hjem, bliver han også blandt de første til at begynde på natløbet få timer efter. Inden de kan komme af sted, skal der forplejes og gives instruktion. EF hænger sin kampjakke op på lastbilen ved siden af de andre. De er alle gennemblødte af sved, selvom temperaturen efterhånden ikke kan være meget over 10 grader. Han sætter sig i lyngen og lufter sine fødder, mens han spiser en sandwich og kigger misundeligt på de andre i soveposen. Han stener tomt ud i luften, men virker ikke modløs. Lidt nedtrykt måske, men stadig fokuseret.
- Jeg vil helst være i gang med noget hele tiden. Det er, når man ikke bevæger sig, at det begynder at gøre ondt, og man tænker over, hvor presset man er, forklarer han senere.
Af erfaring bliver man klogere
Vi befinder os på toppen af en bakke tæt ved vandet, hvorfra vi kan se mange kilometer omkring os. Det er en flot aften i den nordjyske klitplantage, og rundt omkring på stierne i klitlandskaberne kan man stadig spotte tyske turister og andet godtfolk gå tur med deres hunde. Rundt omkring lastbilen begynder folk at komme op af soveposerne. Der er nogle seriøse vabler rundt omkring, men ingen brokker sig. Erfaringsniveauet er enormt forskelligt. Der er politimanden, som allerede har gennemført kurset en gang før, men som nu, modsat første gang, vil fortsætte på aspirantkurset. Hvis han altså kommer igennem. Der er marinekonstablen, hvis erfaring i det grønne er ret begrænset. Flyverkonstablen, premierløjtnanterne, sergenterne og et utal konstabler og overkonstabler - langt de fleste med international erfaring. Og så er der EF, værnepligtig mening.
- Jeg kan godt mærke, at jeg på mange områder er meget bagud i forhold til de andre. Specielt til orientering går det nogle gange helt galt, og jeg får en væsentligt længere tur end de andre. Men jeg lærer utroligt meget hele tiden, forklarer EF.
En appetitvækker
Formålet med forkurset er at uddanne kursisterne fagligt, så de selv kan træne videre frem mod patruljekurset og på den måde forhåbentligt have ryddet de fleste begynderfejl af vejen. Samtidig får de en forsmag på, hvilke fysiske strabadser de har i vente. Det giver kursisterne et indtryk af, hvor de skal gøre en særlig indsats med deres træning for at være klar, til når det virkeligt går løs. Kursisterne bliver bedømt på deres præstationer efter et pointsystem, men resultaterne bliver udelukkende brugt til at give dem et billede af deres niveau.
- Jeg vil hellere forsøge at gøre tingene på den måde, vi har fået fortalt, end på den måde jeg selv tror, er lettest. Og så er det klart, at man begår nogle fejl, når det er første gang, man prøver det, siger EF. Programmet er tæt pakket, og deltagerne får ikke meget søvn. Dette forkursus varer en uge og er det længste af i alt tre. De andre to finder sted i november og januar og forløber over en weekend. Under de øvelser, som træner fysikken går kursisterne ingen steder uden deres oppakning, som vejer omkring 30 kg. Det bliver hurtigt til mange timer med rygsækken hver dag.
Grænseoverskridende fald
En del af træningen foregår også i vand, hvor kursisterne skal bestå nogle svømmeprøver og prøve grænser af med udspring.
- Det hårdeste er helt klart 300 meter kampsvømning, hvor man svømmer i sin udrustning. Når man har gjort det, skal man klæde sig af i vandet. Pulsen er enormt høj, og man skal bruge mange kræfter på at holde sig oppe, fordi tøjet bliver så tungt, fortæller EF. De øvrige svømmetest er 300 meter og 1000 meter brystsvømning.
- Svømningen er ikke noget problem for nogen af os. Det eneste, der er lidt grænseoverskridende er en øvelse, hvor vi skal stå på 3-meter-vippen og lade os falde direkte forover, mens kroppen er udstrakt. Så gælder det om at lande med hovedet først. Klarer man det ikke, må man tage springet om, siger EF og fortsætter: man ved bare, at man kommer til at slå sig rigtigt meget, hvis ikke man lander perfekt. Øvelsen går ud på at få kroppens muskler til at lade være med at reagere på faldet, og det er sindssygt svært og meget grænseoverskridende.
Senere i forløbet kommer deltagerne blandt andet til at springe ud fra en kran i 18 meters højde.
- Jeg er lidt nervøs for, hvilke udspring vi kommer til at skulle lave fremover. Men jeg tror, jeg kan klare det. Det gælder om at bryde mine grænser, siger EF.
I den nordjyske klitplantage bliver det hastigt mørkere og mørkere, efterhånden som kursisterne bliver sendt af sted med hver deres kort. I løbet af kort tid vil kun skæret fra månen og den udleverede lille lommelygte lyse op. I fugleflugt er ruten kun 10 kilometer, men i terrænet og mørket er der mange omveje at gå.