MONSTER TRUCK

Hærens nye stolthed:

MONSTER TRUCK

Af Dennis Jul Bolding

Ved første øjekast er den enorm, første stenkast usårlig, og efter første køretur virker den ustoppelig. Hærens nye stolthed hedder MAN SX 8X8. Soldaten fik en tur i det 8-hjulede monster.

- SX’eren spørger ikke om lov. Den kører bare, udbryder chaufføren ved siden af mig, idet han rykker lidt i rattet, så hjulene i passagersiden pludselig kører i rabatten mere end en meter over vejniveau. Jeg kaster et blik i kameraet over førersædet, som viser et billede af den container, vi har efter os, og overvejer et øjeblik, om jeg har misforstået et eller andet, da jeg lærte om tyngdekraften. Chaufføren griner højt.
- Er du bange, spørger han drillende, og jeg gør, hvad jeg kan, for at lyde overbevisende, da jeg fremstammer et ’nej da’.
Havde det været en hvilken som helst anden konstabel med mindre end et år bag rattet, havde jeg formentligt helt undladt at svare. Men konstabel Møller er allerede en erfaren kører. Han er nemlig uddannet lastvognschauffør og brænder for de store maskiner.
- At have en SX’er som firmabil er det samme for en lastvognschauffør som at køre i en Ferrari som taxachauffør, så mine gamle kollegaer et ret misundelige, fortæller han stolt.

Bjergbestigning med 30 tons

Vi kører rundt i øvelsesterrænet omkring Aalborg Kaserner og leder efter nogle gode steder at prøve monsteret af og beslutter os for at prøve kræfter med en 100 meter lang sandbakke, som på grund af nattens og formiddagens regnskyller er godt fedtet. Vi tager tilløb og kommer hurtigt over halvvejs. Med tyve meter tilbage beslutter den automatiske gearkasse sig for at skifte ned i gear. Vi taber momentum, glider et par meter baglæns og står så helt stille.
- Nå da, udbryder min chauffør og trykker febrilsk på en masse knapper. Vi holder stille endnu nogle sekunder, og jeg begynder at indstille mig på at skulle tage bakken baglæns ned. Så træder han igen træder på speederen, og det er nu kun de forreste hjul, der trækker. Indtil nu har den solide pansring gjort, at det har været stort set umuligt for nogen lyd at trænge ind, men nu hører jeg den store motor brøle højt fra et sted fjernt under os. Manøvren ser ud til at virke, for vi zigzagger os langsomt de sidste meter op til toppen, sådan som cykelryttere gør det på den sidste store stigning på en bjergetape. På toppen stiger vi ud og går tilbage for at se på det tilbagelagte. Det 30 tons tunge maskineri har efterladt to dybe spor, som ser så glatte ud, at man uden tvivl kunne kælke ned ad dem.

En strandet hval

Vi kører lidt rundt i området uden at tage os af landskabelige bagateller som veje og læhegn, til vi når til et stort hul i jorden, som minder om en gammel grusgrav. Veje med varierende stigningsprocenter viser op og ned af hullet, som har en stor sø i midten. Overalt er der dybe hjulspor i underlaget, som afslører, hvor mange køretøjer der før os har måttet give op. Jeg slynger en henkastet bemærkning ud om, at det måske ikke er nødvendigt at køre helt ned i hullet med tanke på den fire kilometer lange og kolde gåtur tilbage til kasernen, hvis vi kører fast. Men min chauffør overhører bemærkningen og ræser direkte ned i den store sø, hvor vi holder helt stille.
- Så holder vi her, siger han tørt, og det må jeg give ham ret i. Jeg åbner med besvær den enormt tunge dør og kigger ud. De bageste hjul er solidt plantet i midten af søen, mens der er mindre vand omkring de forreste.
- Jeg tror, vi kan komme fri, hvis du laver det der nummer med kun at trække på de forreste hjul, forsøger jeg opfindsomt. Min chauffør griner bare og sætter vognen i gear. Han trykker hårdt på speederen og svinger rattet. Motoren brøler under os, og hjulene bevæger sig. Stille og roligt kommer vi fremad og ud af pløret. Da jeg kigger tilbage, er der ingen spor at se. Derimod er søen blevet betydeligt større.

Off-pist trucking

Jeg mærker et eller andet hormon frigive sig i en fjern afkrog af min hjerne. En underlig følelse spreder sig i min krop, og jeg opdager, at jeg sidder i en lastbil og synes, at det er det fedeste i verden. Hormonet er af den slags, som får unge mænd til at tune biler og købe alufælge. Jeg er solgt, så nu skal der ræses! Vi stiger ud af bilen og lukker luft ud af dækkene for at få bedre vejgreb i terrænet. Den næste time går med at ræse op og ned af de stejle bakker, og der er ikke en knold i en radius af flere hundrede meter, som undslipper mødet med presset fra vores enorme dæk. SX’eren moser alt på sin vej, og den eneste pause, vi må holde, er, da adskillige liter vand bliver kastet ned fra køleren over passagersædet og minder os om, at træerne sjældent vokser ind i himlen. Den solide pansring og den gode aircondition gør det svært at få vandet ledt ud af kabinen, hvilket resulterer i, at passageren af og til må finde sig i et tvunget brusebad. Efter to timers ræs løber min krop tør for drengerøvshormon, og vi vender næsen hjemad. 1 stk. MAN SX 8X8 er hermed tilføjet til listen over ting, jeg ville købe, hvis jeg fandt en milliard.

Fakta

• Oprindelsesland: Tyskland
• Type: Fuldpansret lastbil
• Hastighed: 90 km/t
• Højde: 3,92 meter
• Længde: 10,52 meter
• Bredde: 2,55 meter
• Vægt: 32 tons
• Motor: 440 hk MAN Diesel EURO 3-4 – 4 ventiler
• Transmission: Semiautomatisk gearkasse
• Bevæbning: 12,7 mm. Overhead Weapon (OHW)

Lillebror er billigst

Selvom begejstringen for SX’eren er enorm, er der i første omgang kun indkøbt 20 eksemplarer og bestilt yderligere 10. Til gengæld har man købt mere end 185 eksemplarer af dens lillebror, MAN HX 8X8. Det er der en simpel grund til: SX’eren koster nemlig nette 3,5 millioner kroner, mens HX’eren erhverves for 1,5 millioner kroner. Der er desuden bestilt 44 pansringssæt til montering på HX’eren, som ikke er pansret fra fabrikken.

Minus til plus

- Aircondition kaster vand i hovedet på passageren
- Man er nødt til at stige ud af førerhuset for at regulere dæktrykket
- Kan være svær at få i gear

+ Kanon i terræn
+ Rigtig god kabinebetjent kroghejs
+ Mulighed for montering af soft-mount (tungt maskingevær 12,7 mm. på taget)